Fatma Zidan - koncert i Musikhuzet, Rønne
"Teknisk overlegenhed: Adam Ørvads akkordeonspil snoede sig ligeledes samtidig gennem den rytmiske og melodiske funktion i helhedsklangen. Præcis, sikker og fuld af musikalitet fløj fingrene over knapperne og lod det moderne instrument indgå i det arabiske lydunivers, som om det var det mest naturlige i verden at blande akkordeon og oud sammen. De fire musikere var fire solister, som bragte deres evner med ind i spillet, således at summen af enkeltpræstationerne blev potenseret i en grad, som lå langt uden for det forventede!"

Christina D. Gornitzka, Bornholms Tidende, juni 2016

"Et latterligt menneskes drøm", teaterforestilling baseret på Dostojevskijs novelle. TELL to JOY art theatre.
Viktor Melnikov, skuespiller og Adam Ørvad, accordeon.

"Melnikovs monolog akkompagneres perfekt af Adam Ørvad på accordeon. Accordeonet er en ”søster” til harmonikaen. Det skabte den rette og en meget markant stemning i kapellet, og man sad ofte med følelsen af, at der ikke alene var tale om den klassiske harmonikamusik. Ørvads musikalske underlægning var meget mere end det, og man fornemmede både orgel- og strygetoner."

Christian Skovgaard Hansen, Ungt Teaterblod, april 2015

"Accordeonets klang sender os både tilbage i tid og mod Dostojevskijs russiske referencerum. Ørvad spiller i passager drømmende dejligt, men lokker i andre sekvenser ubehageligt uhyggelige toner ud af sit instrument. Han er en markant medspiller, hvis lydlige udtryk rammer i hjerte og mave og skaber et følelsesmæssigt, ordløst kontrasterende rum omkring den ordrige fortælling."

Anne Liisberg, Teater1, april 2014

"60 minutters vanvidsmonolog i kapellet på Assistens Kirkegård. Stemningen er dyster i “Et latterligt menneskes drøm”; men stykket er overraskende levende, blandt andet takket være Adam Ørvads accordeonspil. (...) Novellen er skrevet som en monolog, og den anerkendte russiske instruktør Slava Kokorin holder sig tro til oplægget. Dermed står skuespilleren Viktor Melnikov alene på scenen, kun ledsaget af den besynderlige, til tider foruroligende musik fra accordeonisten Adam Ørvad. Balkantoner blander sig på forunderligste vis med Tjajkovskij, Erik Højsgaard og Hanne Ørvad. Meget afhænger altså af Melnikov, og heldigvis gør han det fremragende. Ikke alene evner han at rable Dostojevskij af sig (næsten) uafbrudt i en time, uden på noget tidspunkt at tabe tråden; han formår at lægge en intensitet i ordene, hvad enten han befinder sig i Skt. Petersborgs gader eller i Paradisets have.
Det er en særpræget, næsten spirituel oplevelse at sidde i det gamle kapel, mens spørgsmål om skyld og synd, moral, frelse og guds eksistens flyver om ørerne på en. Bestemt et besøg værd."

Julie M. Callesen, KultuNaut, februar 2014

Adam Ørvad: WING SPAN, dobbelt soloCD 2012

"Accordeonvirtuos Adam Ørvad præsenterer en dobbeltdækker her med et dobbelt formål: for det første prædiker han evangeliet om nutidig dansk accordeonmusik og for det andet præsenterer han en række arrangementer af klassikere, for at demonstrere accordeonets egnethed som et redskab til at fortolke selv den største musik. Hvor sympatisk, vil du være at sidstnævnte vil måske afhænge af din tolerance over accordeonets klang, men min erfaring her har været helt igennem positiv.

Jeg nyder altid at høre harmonikaspillere i undergrundsbanen. Lyden bærer godt, og er stemningsfuld. Uden tvivl er den dobbelt så stemningsfuld i Metroen. Det ville dog være en modig accordeonist, der søgte håndører med dette udvalg af dansk musik. Vagn Holmboes Sonata No.2 Burlésco er en magisk farverigt værk fra 1989 skrevet med to intermezzoer. Den længste sats, er dog den roligt indadvendte Andante. Finalen har barokke elementer. Sonata viser, hvad en stor komponist kan diske op med for accordeonet. Mogens Christensens Couronne er en langsom, mystisk, næsten tranparent stykke, der udvikler sig over ti minutter med stor sikkerhed: han har tillid til sin stilhed og midlerne til at opretholde den.

Højsgaards Épreuve er et meget tilgængeligt og underholdende stykke. I Hans Abrahamsens Canzone, fremkalder Ørvad et kammerorgelklang og barokkens ånder subtilt opdateret. Titelstykket er Vingefang af Hanne Ørvad og dets multi-farvede teksturer og vokale sensibilitet er rigt tilstede. Det minder os om, at accordeonet er et velrespekteret instrument i Danmark, og at der siden den banebrydende figur Mogens Ellegaard er blevet skrevet en enorm mængde værker til at udstyre verdens accordeonister med et værdifuldt repertoire.

Transskriptionerne viser hvor levedygtigt accordeonet kan indtage det klassiske repertoire. Jeg nød disse teknisk dygtige og behændigt spillede udførelser meget, om det var Bach eller Franck - jeg havde ikke forventet Prokofievs Toccata, der er sikkert, men jeg er glad for at vi har den i så glimrende og rytmisk stramt en udførelse som denne. Solistens legerdemain og sans for klang kan måles i Francks Prelude, Fugue et Variation hvor han i de fugale passager fremmaner orglet. Og at tage ikke blot Bachs Chromatic Fantasy og Fuga, men også den franske Ouverture, BWV 831 viser, hvor begærligt den moderne accordeonist kaster sit net. Disse transskriptioner er alle Ørvads arbejde, og de er virkelig velklingende og musikalsk løftede eksempler på accordenistens kunst.

Enhver med interesse i accordeonet vil finde en enorm mængde til at stimulere i disse glimrende indspillede, vitalt spillede udførelser. "

Jonathan Woolf, Musicweb, maj 2013

"Adam Ørvad ambitiøse udgivelse er delt på to forskellige diske. Den første fokuserer på nutidig dansk musik, og spænder fra den fyndige elegance i Vagn Holmboes Anden Sonate til improvisatorisk brilliance i Louis Aguirres Yemayá, med Hanne Ørvad's Vingefang som højdepunktet i sin forfriskende blanding af ekspressiv spontanitet og formel klarhed. Den anden skive byder på klassiske værker hørt i Ørvads altid sindrige transkriptioner: Prokofievs Toccata må være et formidabel koncert-encore, mens de to værker af Franck fremviser de tembrale og tekstlige ligheder mellem orgelet og accordeonet. Højdepunktet er dog stykkerne af Bach - en komponist, hvis uforgængelighed i enhver forklædning kun delvist forklarer Kromatisk Fantasi og Fugas sikre brilliance eller det uimodståelige rytmiske smidighed, som oplyser den Franske Ouverture. Det er et mål for Ørvads formåen som arrangør, at begge disse værker lyder skrevet for accordeon - så ideomatiske i realisering som involvererende i overordnede emotionelle termer. Begge plader er superbt indspillede, Danacord giver instrumentet rigelig plads til at "ånde" uden at kompromittere dets umiddelbarhed. (...) Ørvad leverer sine egen kortfattede og tankevækkende anmærkninger. (...) tilbyder noget lignende rækkevidden af, hvad instrumentet nu er i stand til"

Richard Whitehouse, Gramophone, juli 2012

"UFORFALSKET ENERGI
Man får lidt af det hele på Adam Ørvads nye dobbeltalbum med accordeonværker. Først en cd med nyskrevne værker og så en omgang af hans egne transskriptioner af Bach, Prokofiev og Franck.
Når musikere foretager den slags nostalgiske halvgarderinger, kan man godt blive nervøs. Men transskriptionskunsten er en del af accordeontraditionen, og med sit lyrisk anlagte spil helt fremme i lydbilledet klarer Ørvad sig fint igennem de stilistiske udfordringer, han har givet sig selv. Alligevel kan man ikke undgå at mærke, at han er bedst i de nye ting for accordeonet - nærværet er simpelthen stærkere, klangen mere fyldig og fraseringerne skarpere.
Fra åbningen med Vagn Holmboes "Burlesco"-sonate går det stærkt derudad. Afvekslingen er stor i de samtidsværker, Ørvad behændigt stykker sammen. Alligevel er det Holmboes lunefulde omgang med den tunge instrumentkasse, man husker. Især for den langsomt slæbende andensats, der foldes ud med stor skønhed og lidt efter lidt åbenbarer sine fængende kvaliteter. Ørvad blæser med sin ubændige energi både gang i Holmboes sindrige motivforvandlinger og ens egen forestillingsevne.
Af og til ville man imidlertid ønske, at han ramte en lidt mere underspillet nerve i sit spil. Så ville et værk som Hans Abrahamsens "Canzone" komme endnu mere til sin ret, og man ville undgå fornemmelsen af, at de energiske udladninger efterhånden begynder at køre i ring for Ørvad. Den sikre håndtering af de mange stilarter, Ørvad her begiver sig ud i, ender alligevel med at tegne et entydigt fascinerende billede af et dansk accordeontalent."

Jens Povlsen, Klassisk, april 2012

Solokoncert, San José de las Lajas, Festival de la Habana, Cuba

"Forbløffende præsentation af Adam Ørvad i San Jose de las Lajas.
A tæt applaus ved slutningen af hvert af den fremragende danske accordeonspiller Adam Ørvads mesterlige interpretationer, var den mest ægte kommunikation med publikum som befandt sig i salen i Lajero Movie-Theater i San Jose de las Lajas, 35 kilometer fra den cubanske hovedstad.
Den danske accordeonmusiker Adam Ørvad, inviteret til at deltage i 24th Festival for den samtidige klassiske musik i Cuba, optrådte sidste lørdag d. 31. i San Francisco de Asis Convent, i den historiske gamle del ah Havanna hvor han også blev beundret af publikum. Men i aftes følte dem, der betrådte Lajas’ theater vibrationen af hver tone, det udgik fra instrumentet, der lod til at fortælle en historie om verdens skabelse i programværket Yemayá, komponeret af den også bemærkelsesværdige skaber af samtidig klassisk musik Louis Aguirre (Camaguey 1968).
Før dette, var Ørvads accordeon i stand til at bringe tilskuerne til et klimaks med værket Vingefang (Wing Span, 1997), et ekceptionelt stylle af den danske komponist Hanne Ørvad, i tre satser: Adagio e animato, Long expressive og Allegro volante, "Flyvende Sommer".
Komponisterne Adriano Gallousi (Italien) og Juan Piñeira (Cuba), der var tilstede ved koncerten, bemærkede Ørvads flydende interpretation og, først og fremmest, gjorde Gallousi opmærksom på, at det er første gang, der i Cuba er hørt en musiker med det internationale niveau, Adam har, på accordeon; et instrument der i 50'erne er begyndt at indtage pladsen i komponisternes partiturer."

By Raul San Miguel, El Habanero, november 2009

Duo Diagonal, koncert i Sct. Nicolai Kirke, Rønne

"Møder på tværs af musikhistorien" havde de to solister som overordnet tema for deres koncert, og rigtigt var det at aftenens repertoire spændte fra barokken til moderne dansk , bulgarsk og finsk-russisk musik. Det var imidlertid også et møde på instrumenter, der kom til at stå i et smukt fungerende sammenspil, i ideel samklang, som repræsentanter for hver deres tidsalder: Cembaloet for barokken, accordeonet for den moderne, klassiske musik.
De to instrumenter afbildede hinanden, tog farve efter hinandens udtryk. Mens cembaloet i Johann Matthesons Suite var som en blid brise i tasteinstrumentet, havde accordeonet absolut jordforbindelse; noter af træ og frodig muld i et smukt, integreret sammenspil. Tre (ud af syv) Inventioner af Leonid Bashmakov (1985) bragte tankerne til uigennemtrængelige fyrreskove, en mørk forblæst himmel. Derfra til fuglenes verden, hvor særligt allegro-commodo-satsen vakte genklang om den finske tonesætter Rautavaara. Satserne blev nænsomt foldet ud, de stod sanselige for os og blev spillet særdeles sangbart.
En lille stemme fra renæssancen indledte Zlatevas fortolkning af Frescobaldis Toccata 8, blev overtaget af barokkens vældige forsiringer og ført igennem med afbalanceret pondus hos solisten. Fra Vagn Holmboes Trio for Cembalo, Blokfløjte og Cello kom to satser, hvorom der kun skal siges to ting: Det var sprudlende virtuost spillet, det var harmonisk og velordnet musik, og som det kan høres hos Holmboe: Uforudsigelig, hvad angår følge og udtryksmidler.
Duoen rundede lige så smukt af, som de var begyndt. Med bulgareren Pancho Vladigerovs Shumen miniaturer fik man et vue en miniature over den tidligste opvækst med en vuggevise, minder om en barndom erindret gennem en spilledåses klange, en landsbydans... Alle udtrykte gennem de fine stemninger udtrykt kongenialt af bulgararen Anka Zlateva og danskeren Adam Ørvad.

Poul Lund, Bornholms Tidende, juli 2009

Solokoncert, Vesløs Kirke

"Tiden fløj af sted i det afvekslende program som Adam Ørvad præsenterede i Vesløs kirke ved koncerten den 6. august. Med sine korte og velvalgte introduktioner til værkerne, og et blændende og til tider virtuost spil, førte han publikum igennem en række af meget forskellige værker, både originalmusik for accordeon samt transskriberede værker.
Vagn Homboes ”Sonate nr. 2 ”Burlesco” op.179a” fra 1989 var et af koncertens højdepunkter. Især den langsomme sats. Det er som instrumentets egenart i bogstavelig forstand her kom virkelig til sin ret. Et tonesprog, som i høj grad leder tanken hen mod hans række af strygekvartetter
Og i Mogens Christensens ”Couronne” fra 2005 skabte Adam Ørvad en særlig ophøjet ro i rummet, et publikumsnærvær, som var betagende. En reaktion på værkets sfæriske karakter og næsten alfe-agtige lethed kontrasterende de spændingsfyldte akkorder, som gav en særlig ophøjet rumvirkning. Værket er et bestillingsværk til Ørvads debut-koncert for tre år siden.

I en orgel-transskription af César Franck og klaver-transskription af den armenske komponist Khachaturjan (ham med ”Sabeldansen”) demonstreredes accordeonets muligheder for dynamiske crescendi og gav disse værker en helt igennem ny og anderledes musikalsk iklædning og viste Adam Ørvads virtuose storhed.

Koncerten afsluttedes med Bachs ”Fransk Ouverture, BWV 831”. Et prægtigt værk fyldt af spændstighed og med Sarabandens inderlighed sat i en blød registrering viste Adam Ørvad sin fremragende stilsans.

Koncerten var velbesøgt og et led i ”Musik i Han Herred”.

Henrik Svane, august 2008

CD. Duo Diagonal: "Incontri"

"Umiddelbart en løjerlig instrumentsammensætning og så alligevel ikke. (...) specielt Couperins "Simphonie de Clavecins" er fyldt med eb begejstring og et drive, der er en fornøjelse at lytte til.

Jens Sparrevohn Rønn, Musikeren, juli 2008

"Noget af et møde!
Har det barokke cembalo og det moderne accordeon noget at sige hinanden? Nej, vel! Men tro blot om igen. En cd med musikerne Anka Zlateva og Adam Ørvad viser, at ikke blot kan instrumenterne være i stue sammen - der kommer sandelig spændende og øreåbnende musik ud af mødet. I barokmusik for to cembali af f.eks. Couperin og Mattheson går det fint at lade det ene erstatte af accordeon. Originalkompositioner for duoen er der naturligt nok ikke så mange af, men de indspillede af Leonid Bashmakov og Timme Øvad viser en række fascinerende klange og kombinationsmuligheder. Og Anka Zlatevas arrangement af to klaverstykker af den bulgarske komponist Pancho Vladigerov har ekstranummer-kvalitet, så det mærkes. Begge musikere er meget dygtige, og hele optagelsen har en herlig presence over sig.

Ole Straarup, Århus Stiftstidende, maj 2008

Chagall-Aften med Mazel, Ejby Forsamlingshus

"Folkelig musik af høj standard. Musikken, som den blev leveret af orkestret Mazel, var af meget høj klasse. Der var ingen denne aften, som ikke blev klar over, at musikken var som smil gennem tårer. Klezmermusikken spilles nemlig kun i mol og har en både vemodig men også smuk klang. Ikke desto mindre kan den også være livsbekræftende dansemusik. (...) Det var en musikalsk fornøjelse for publikum at opleve de professionelle musikeres indlevelse og virtuositet.

Midtsjællands Avis, marts 2008

Koncert, Duo Diagonal, "Easter Festival og Contemporary Chamber Music", Sofia

"Ved første øjekast ser duetten mellem det typisk barokke cembalo og det tilsvarende nyere instrument accordeon umulig ud. Ved den gradvise afdækkelse af accordeonnets rigdom på klanglige muligheder, tilnærmende sig visse orgeler mede hensyn til registre, toneomfang og tembre, bliver man klar over accordeonets lighed med det andet med barokken forbundne instrument, orgelet. På en eksotisk, grænsende til det perverse måde, forener samtidigheden det religiøse og det verdslige i barokmusikken, fremstillet ved orgelet og cembaloet. Disse forbindelser muliggør programmet med barokmusik (i bearbejdelse for cembalo og accordeon) og moderne værker."

Ilija Gramatikov & Nikolaj Kolev, Altera, april 2007

(...) disse to er begge vidunderlige professionnelle, der provokerer tilblivelsen af nye værker eller arrangementer af gamle (...)

Natalija Ilieva, Kultura, april 2007

Debutkoncert, Det Kongelig Danske Musikkonservatorium

“Adam Ørvad musicerer med overskud, overblik og ynde. (...)
Derfor er det sjældent at møde et så udtalt lyrisk temperament som Adam Ørvad bag den tunge kasse. Det var ikke, som man først kunne tro, kun det fine, sanselige spil af skiftende harmoniske farver i den indledende uropførelse, Mogens Christensens “Couronne”, der kaldte på Ørvads sans for sart afskyggende nuancer og roligt lyttende timing. Der var også den briseagtigt svævende lethed som udgangspunkt for de fabulerende for- og efterspil i finnen Kalevi Ahos stærkt Bach-inspirerede sonate. Og den smilende, flydende ynde i solistens eget arrangement af César Francks “Pastorale” for orgel.
Selv det forfriskende ekstranummer, en suite af formentlig rumænske folkedanse, var præget af flyvende virtuositet snarere end pågående energi. Igen og igen mindede Ørvad om, at bælgen er instrumentets sjæl.
Med al sin elskelige lethed er han imidlertid også en overskudsmusiker, der med urokkelig sikkerhed og ro entrer en udfordring som Ahos halvtime lange, yderst komplekse og indholdstunge værk, får viklet trådene ud og skabt overblik og en organisk indre dynamik, der overbeviser om værkets storhed. En intellektuel tour de force blev en magtfuld oplevelse.
Aftenens andet tyngdepunkt, skotten Gordon McPhersons dramatisk pantomimiske
”Lame God”, afleverede Ørvad med lun fortællelyst og en pointesikkerhd, der ikke overspilllede sine virkemidler.”

Jan Jacoby, Politiken marts 2005

Solokoncert, Slangerup Kirke

“Kirketjener ved Slangerup Kirke, Dennis Tobiasen, kan berette om en supergod koncert og betegner den som en af de bedste koncerter, han har oplevet i kirken - og han har overværet dem alle!”

Frederiksborg Amts-Avis, oktober 2004

Insideout, Amsterdam

""Man havde" netop held til at opleve det totalt forrykte: "insideout" af Sasha Waltz og Rebecca Saunders, spillet af det fabelagtige musikFabrik NRW, der var fordelt over hele det enorme fabriksrum i Docklands og endda sad i vitriner. Arbejdsbetingelser, som kun overbeviste musikere accepterer.""

Rheinische Post, juni 2004

CD - Karin Haußmann, Deutscher Musikrat, Edition zeitgenössisher musik, WERGO 6558 2.: Ein Ort für Zufälle, musikFabrik

"Bedre interpreter (...) for disse stykker lader sig næppe tænke. Hertil hører også Ein Ort für Zufälle
(Et sted for sammentræf) for sopran, accordeon, fløjte og slagtøj. Uforberedt hørt, kan der virke som en funklende maskine fra et gammelt vidunderkammer, i hvilket små hjul gør store omdrejninger: En trommeaccent støder gennem en accordeontone, som krydsedes her hemmelighedsfulde elipser (...)"

Die Zeit, juli 2004

Den Forvandlede Kat, Det Nordjyske Operakompagni"

...Offenbachs musik gjorde sig også omplantet til Adam Ørvads accordeon..."

John Christensen, Jyllands Posten, 2002

"...Musikalsk er det ikke mindst en behagelig oplevelse at høre de tre sangere i flerstemmig samhørighed, for ikke at tale om akkompagnementet stykket igennem, der, som sædvanlig, leveres af accordeonist Adam Ørvad..."

Birgitte Bové, Nørresundby Avis, 2002

Hanne Ørvad, portrætkoncert

"Adam Ørvad og Therese Åstrand gav de to værker fængslende opførelser, hvor ikke mindst Adam Ørvads evne til at få accordeonet til at illudere som orgel understregede det koralagtige i satsen Largo espressivo fra "Vingefang"".

Jens Brincker, Berlingske Tidende, 2002

Bastien og Bastienne, Det Nordjyske Operakompagni

...Adam Ørvad leverede et kanonarbejde, hans accordeon-akkompagnement havde præcis den lethed og musikalitet som er så nødvendig hos Mozart, og når han trådte frem på scenen som en ekstra agerende tilførte han med sin gestik forestillingen en fortættet dramatik.

Tore Mortensen, Nordjyske Stifts-Tidende, 2001

...Det er afgørende for tilgængeligheden i forestillingen, at Adam Ørvad spiller smittende livligt og smukt...

Randi K. Pedersen, Børneteater, 2001

Koncert, Allerød Musikskole

...og så kom det bedste endda til sidst: Adams udførelse af César Francks Orgelpastorale i E-dur, en meget flot disponeret udførelse af et værk, som kom til at hvile fornemt i sig selv.

Knud Cornelius, Frederiksborg Amts-Avis, 1999